Om os
Om klinikken
MK Fysioterapi er en privatklinik med mange års dedikation og erfaring. Klinikken ligger i hjertet af Slagelse med gode parkeringsmuligheder og elevator til klinikken, som er beliggende på tredje sal.
Hos MK Fysioterapi er motivationen at hjælpe mennesker og derfor kan du forvente at få den bedst mulige behandling og vi sætter en ære i, at kigge på dine individuelle skader og behov, hvor du vil være i centrum og der vil blive lagt en individuel, progressiv behandlingsplan.
Vi arbejder i kombinationen af manuel behandling og træning – Derfor er alle, som kommer forbi klinikken brikspatienter i kombination med træningsoptimering. Vores erfaring viser, at dette er den mest effektive vej til et succesfuldt forløb.
Ved behov for videre udredning/scanning vil vi vejlede og ”holde dig i hånden” hele vejen, så du ikke føler dig tabt mellem to stole.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på klinikken og afhjælpe dig med dine smerter og skader.
Mette Kærsgaard Nielsen
Jeg hedder Mette, er uddannet fysioterapeut i januar 2013 og indehaver af MK Fysioterapi. Jeg er opvokset i Slagelse og efter 10 år i København har jeg nu vendt næsen hjem igen. Igennem mine mange år som håndboldspiller fik jeg interessen for kroppen – både hos atleten, hvor optimering, skadesforebyggelse og hurtig/sikker rehabilitering er nøgleord, men også for den almindelige dansker, som ønsker at lave en mobil og smertefri dagligdag.
Når jeg ikke er at finde på klinikken, arbejder jeg med eliteidrætten, hvor jeg er med som fysioterapeut til kampe og udlandsturneringer. Derudover er jeg udekørende fysioterapeut, hvor jeg kører ind til klienter i København og behandler.
For mig er den manuelle del af behandlingen mindst ligeså vigtig som træningsdelen og derfor har jeg også taget adskillige kurser i klinisk undersøgelse og manuelle teknikker:
- Sportsfysioterapi introduktionskursus
- Sportsfysiotearpi, skulderkursus
- Sportsfysioterapi, Styrke- og kredsløbstræning
- Mulligan introduktionskursus
- In house akupunktur-kursus
- First-8 akupunktur-kurses i thorax (Lovpligtigt pr. 1. juli 2021)
- ABC movement part II
- Lynn Watson shouler curse level I.
- Correction Academy manipulationskursus: Lumbal, Thorkal og cervical
Malene Møller Huscher
Jeg hedder Malene Møller Huscher, er uddannet fysioterapeut sommeren 2022. Jeg er opvokset i Slagelse, og bor her også sammen med min kæreste. Sport og bevægelse har altid været en stor glæde og en del af mit liv. At jeg igennem min krop kan udfolde og udtrykke mig uden at være begrænset, er for mig en stor lykke. En følelse af at være fri. Det er det jeg vil være med til, at give dig.
På klinikken behandler jeg div. problematikker i kroppen du måtte komme med. En af mine store kompetencer er fysiurgisk massage, og der varetager jeg en stor del af denne behandling på klinikken. Derudover har jeg del i flere hold, bl.a. efterfødselshold, seniorhold, optimeringshold og genoptræningshold.
Uden for klinikken arbejder jeg bl.a. med virksomhedsbesøg mhp. forbyggende træning og- eller behandling.
Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken.
Lærke Vedel
Jeg hedder Lærke Vedel. Jeg blev uddannet fysioterapeut i sommeren 2024 og har en stor motivation for, at hjælpe mennesker med at genvinde deres styrke og livskvalitet. Jeg er opvokset på Fyn og bor i dag i Odense sammen med min kæreste, Nikolaj.
Sport og en aktiv livsstil har altid fyldt meget i mit liv. Jeg har spillet ungdoms- og senior håndbold på sydfyn og har været en del af GOGs 1. divisions damehold. Gennem sporten er min interesse for fysioterapi vokset – særligt inden for genoptræning og behandling af akutte og længerevarende problematikker.
Som behandler lægger jeg stor vægt på at være lyttende og forstående over for netop dine behov. Jeg tror på, at det bedste resultat opnås i et samarbejde, hvor manuel behandling og målrettet træning går hånd i hånd.
Jeg glæder mig til at møde dig på klinikken og være en del af din rejse mod en sundere og stærkere krop.
Marius Rasmussen
Jeg hedder Marius Rasmussen og blev uddannet fysioterapeut i januar 2024. Jeg er født og opvokset på Falster, men jeg bor nu i Odense med min kæreste. Min opvækst var stærkt præget af idræt, især inden for elitesvømning, som fyldte meget i mine ungdomsår. Da jeg fyldte 20 år, begyndte jeg at dyrke konkurrence-CrossFit, en sport jeg stadig har stor passion for i dag.
Min baggrund har gjort mig til et målrettet individ som altid stræber efter faglig dygtiggørelse hvad end dette måtte være med manuelle teknikker eller med optimering af træning som del af behandlingen.
Min største motivation vil altid være følelsen af at gøre en forskel og hjælpe dig med at nå netop dine mål.
Vi ses i klinikken!
Emily Baunsgaard
Mit navn er Emily, og jeg er uddannet fysioterapeut fra UC SYD i Haderslev, hvor jeg dimitterede i januar 2021. Jeg er født og opvokset i Slagelse, men har tilbragt mere end 10 år i Jylland, hvor jeg levede af at spille håndbold.
Min baggrund som elitesportsudøver har givet mig en dyb forståelse for kroppen. Jeg har selv haft mange timer på briksen gennem årene og ved derfor, hvad det vil sige at være i et længerevarende genoptræningsforløb eller leve med fysiske udfordringer.
I mit arbejde som fysioterapeut har jeg særligt fokus på kombinationen af manuel behandling og træningsterapi. Min filosofi bygger på, at disse to komponenter bør gå hånd i hånd for at skabe de bedste og mest holdbare resultater. En af mine klare styrker ligger i den manuelle behandling, herunder massage, som jeg anvender målrettet og individuelt tilpasset den enkelte patient.
For mig er det afgørende at lytte til patientens behov, forventninger og mål. Jeg prioriterer et tæt samarbejde og en åben dialog, så vi sammen kan skabe et trygt, effektivt og meningsfuldt behandlingsforløb med fokus på langtidsholdbare løsninger.
Kontakt os
Åbningstider
Mandag: 7.00 – 18.30
Tirsdag: 7.00 – 18.00
Onsdag: 7.00 – 18.00
Torsdag: 9.00 – 18.00
Fredag: 7.30 – 13.00
Telefontider
Mandag: 8.00 – 12.00
Tirsdag: 8.00 – 12.00
Onsdag: 8.00 – 12.00
Torsdag: 8.00 – 12.00