Fysioterapi
Hos MK Fysioterapi får du en dyb manuel behandling sammen med individuel træningsterapi.
Når du kommer hos os vil vi starte med en grundig undersøgelse, hvor du bliver klinisk, funktionelt testet, for at finde frem til hvilke strukturer, der er grunden til dine gener. Den manuelle del af behandlingen er her, hvor du vil opleve en anden form for fysioterapi end mange andre steder. Vores erfaring er, at vi ved at kunne fremkalde det kendte symptom/smerte – og behandle i dette, opnår det mest effektive resultat. I kombination med den rigtige øvelsesterapi vil vi i samarbejde med patienten opnå at komme tilbage til hverdagen eller sporten hurtigst muligt.
Massage
Massage virker generelt afspændende og afslappende i muskulaturen. Hvis du er meget spændt af den ene eller anden årsag eller har trænet hårdt, kan du få massage her. Jeg arbejder dybt i muskulaturen med henblik på at øge flowet i kroppen.
Har du smerter/skader vil jeg anbefale, at du i stedet booker en tid til en fysioterapeutisk konsultation, så vi kan undersøge hvorfor dine smerter opstår og derved kan afhjælpe dig med disse.
Gravidmassage
Når du er gravid og derved bliver tungere, stilles der også større krav til din krop. Når din core kommer på overarbejde, vil du ofte blive øm og træt i din lænd. For ikke at komme ind i et uheldigt kompensationsmønster, tilbyder jeg gravidmassage. Jeg har en speciel gravidpude, hvor du kan ligge på maven under behandlingen.
Recovery boots
Behandlingstid: 60 minutter.
Recovery boots er oprindeligt udviklet til medicinsk brug på hospitaler, med ønske om at øge blodgennemstrømningen, nedsætte ødemer og hurtig restitution efter operationer. I dag bruger mange atleter disse til at nedsætte restitutionstiden efter træningspas – det tyder på, at en behandling i disse, kan nedsætte din restitutionstid med op til 48 timer. Grunden til dette er, at denne behandling forbedrer blodgennemstrømningen og derved iltningen af vævet samt reducerer små muskelskader, som kommer med din træning.
Ved denne behandling, hjælper jeg dig i gang og sørger for at alt er indstillet korrekt, men du kan ikke forvente at jeg vil være til stede under hele behandlingen, da jeg kan have patienter imens.
Holdtræning
Hold | Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag |
---|---|---|---|---|---|
Knæhold | 17.30-18.30 | ||||
Ryghold | 15:30-16:30 | 17:00-18:00 | 17:00-18:00 | ||
Seniorhold | 10:00-11:00 | 10:00-11:00 | |||
Træning er en vigtig del af din rehabilitering efter en skade eller i forbindelse med optimering af dig, som ønsker at gå mere sikkert, kunne arbejde uden gener eller stå stærkest muligt efter en graviditet, men også dig, som ønsker at kunne præstere bedre i din sport. Derfor tilbyder jeg flere forskellige typer hold, som kan matche dine behov.
Fælles for alle hold, jeg tilbyder, er at det altid vil være en fysioterapeut, som varetager disse hold, hvorfor du trygt kan træne uden at være bange for, at du ”gør noget, du ikke må”. MK Fysioterapi sætter en ære i, at kvaliteten er i top, hvorfor alle hold maksimalt har 8 deltagere.
Ryg- & Nakke-/skulder-hold
Rygsmerter er en af de hyppigste smertestilstande i den danske befolkning og 35-50% af den voksne befolkning har haft forbigående- eller konstante smerter inden for det sidste år. På holdet vil der blive trænet mobilitet, styrke og stabilitet. Træningen vil være individuelt tilrettelagt, så den passer præcis til dig og dine udfordringer, men træningen vil foregå i hold, hvor du træner sammen med andre, som har udfordringer med ryg, nakke og skulder.
Seniorhold
Med alderen bliver mange svagere og balancen nedsættes. Dette fører ofte til gener, fald og usikkerhed i hverdagen, hvilket nedsætter din livskvalitet. På Seniorhold træner vi både din muskelstyrke, balance og kondition. Træningen kan både være individuel, men dele af træningen kan være fællestræning for alle deltagere på holdet – dog vil træningen altid blive tilpasset dig og dit niveau.
Husk: Er du medlem af ældresagen eller Loop Fitness, vil du få 15% + eventuelt tilskud fra Danmark.
Knæhold
På knæhold trænes ikke kun knæet, men også din core, hofte og fod. Denne holdtræning henvender sig til dig, som lider af eksempelvis hoftegener, knæ-skade/-operation eller tilbagevendende gener i underben. Vi vil øge din muskelstyrke, stabilitet og balance. Træningen vil være en fællestræning, men altid med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Denne type træning har flere af mine atleter valgt at benytte som optimeringstræning til deres sportsgren med gode resultater